
Bossard Denmark
Markedsledende grossistvirksomhed søger dedikeret Account Manager
Søger du nye udfordringer inden for salg og kundeservice? Så er du måske vores nye Account Manager.
Som Account Manager hos Bossard får du din egen kundeportefølje af store nationale og internationale kunder. Du vil blive en del af en international virksomhed med et professionelt arbejdsmiljø, der lægger vægt på arbejdsglæde og godt kollegaskab. Du vil få grundig oplæring og ansvar for egne opgaver.
Hos Bossard bliver du en del af et engageret, erfarent og dedikeret salgsteam. Du får en arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle sig og gøre en forskel for virksomheden, dine kolleger og vores kunder.
Om dig
Vi søger en udadvendt Account Manager, der kan levere et højt serviceniveau over for kunderne. En person, der er målrettet, har teknisk flair og sætter pris på den daglige kundekontakt.
Den ideelle kandidat er selvstændig, IT-kyndig og glad for at få noget fra hånden. Det er en fordel, hvis du kommer fra en stilling som Account Manager eller lignende og har erfaring inden for B2B-salg og kundeservice. Du skal have styr på Excel samt tale og skrive flydende dansk og engelsk.
Som person har du en positiv og løsningsorienteret tilgang til din arbejdsdag, er socialt anlagt og kan bevare overblikket, når der er travlt.
Arbejdsopgaver og ansvar
Dine primære arbejdsopgaver vil være salg og kundeservice, hvor du får ansvaret for:
- Store nationale og internationale kunder
- Ordreindtastning
- Udarbejdelse af tilbud
- Disponering af kundespecifikke varer
- Reklamationsbehandling
- Kundebesøg hvis relevant
- Samarbejde med eksterne sælgere
- Andre salgsrelaterede opgaver
Vi tilbyder
Vi tilbyder til gengæld en spændende hverdag i en international virksomhed, hvor du vil arbejde selvstændigt med egne opgaver, men også indgå i et team, der samarbejder målrettet på at skabe succes, som alle er en del af.
Vi tilbyder desuden fleksible arbejdsvilkår, kantineordning, 6. ferieuge, pensionsordning, en attraktiv bonusordning samt en række andre personalegoder.
Vi har desuden en engageret personaleforening, der arrangerer fester, fredagsbar, familiejuleklip, banko og andre sociale aktiviteter, der fremmer godt kollegaskab og arbejdsglæde.
Ansøgning og information
Send ansøgning snarest muligt til: [email protected] (MRK: Account Manager), da samtaler afholdes løbende, og annoncen fjernes, når den rette kandidat er fundet.
Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.
Arbejdssted: Bossard Denmark, Stamholmen 150, 2650 Hvidovre.
Arbejdstiderne er mandag til torsdag fra kl. 8:00-16:00 og fredag fra kl. 8:00-15:00.
Bossard Denmark er en af markedslederne i Danmark inden for salg af befæstelse og andre industrikomponenter.
Vi er specialister inden for produkt-, engineering- og logistikløsninger og rådgiver, indkøber og distribuerer C-parts til omkring 2.000 skandinaviske produktions- og industrivirksomheder.
Bossard er en global virksomhed med hovedkontor i Zug, Schweiz og har mere end 2.500 ansatte i Europa, Amerika og Asien-Stillehavsområdet. I Danmark er vi 90 medarbejdere.
To apply for this job please visit www.linkedin.com.